Historie

Falsters og dermed Danmarks sydligste del, består af de to sogne, Skelby og Gedesby.


Skelby er fra gammel tid hovedsognet med annekset Gedesby sogn, der nu omfatter Gedser kirkedistrikt i stations- og færgebyen.

De gamle landsbysamfund med endelsen -by, er vel opstået i vikingetiden omkring årene 850-1000. Fra skriftlige kilder kendes de to stednavne fra et gavebrev i 1135 fra Peder Bodilsen til Sct. Peders kloster i Næstved, i hvilket der skænkes jord fra Skelby og Gedesby. Det er ganske morsomt, da de fleste stednavne først kendes i skriftlige kilder fra kong Valdemars jordebog 1231.


Gedser er derimod af nyere dato. Oprindelig vel kun nogle få gårde og huse. Med med jernbane og dampskibsforbindelse til Tyskland i 1886, og ikke mindst med oprettelse af jernbanefærge og bygning af den nuværende station i 1903, voksede et nyt bysamfund op.

Indtil da var Gedesby gennem århundereder udgangspunkt for den vigtige forbindelse til Warnemünde og Rostock.


Kongerne havde da også et mindre slot i Gedser til ophold under rejsen, kendt fra kong Valdemars jordebog og med voldsted og grave, der endnu ses.


Bøtø Nor og Kobbelsø, der nu er udtørrede, havde engang vanddybde nok til, at den tids færgebåde kunne sejle helt ind til Gedesby og lægge til bag kirkegården, hvor der også lå en færgekro, som kendes fra 1570 og op til 1744, hvor det blev slut med dens storhedstid. 


Trafikken til Tyskland gik herefter, indtil jernbanen kom, mere over Lolland-Heiligenhafen, men så sent som på et kort fra 1766 ses afmærket en indsejling øst for Gedesby ved de nuværende sommerhuse med betegnelsen Rostocker færgehavn.